|
Friskolelærer Klaus Berntsen i Højby hvis forsamlingshus-foredrag der gik ry viden om, og det hvad enten han beskæftigede sig med politiske eller religiøse emner, kunne tø selv de tørreste bønder op som frosne løg, som blev de udsat for sol og begyndte at spire.
Når Carl Nielsen og hans søskende kom hjem fra hans foredrag i "Højby Forsamlingshus" , strålede øjnene og kinderne blussede af begejstring og betagelse. Han selv kom til at elske og beundre friskolelæreren og kunne takke ham for, at hans åndlige liv fik de første incitatementer.
For Carl Nielsen blev Klaus Berntsen en stor støtte, idet han skaffede penge til privat musikundervisning i hans tid i Odense og lettede hans optagelse på musikkonservatoriet. |
|