|
I foråret 1879 begyndte Carl at gå til præst for at forberede sig til sin konfirmation.
I påsken samme år blev han konfirmeret af pastor Frederik Jørgen Briand de Crèvecoeur ( præst 1839-1885 )i den lille "Heden kirke" . Han frøs ganske forfærdeligt da han stod på kirkegulvet, da han havde kørt i åben vogn uden overtøj i frostvejr og havde et par gamle glachandsker på, som klemte blodet fra hænderne.
Han prøvede hele tiden at puste varm luft ind i handskerne, men måtte tilsidst trække dem af med tænderne, da fingrene var stivfrosne.
Dermed tog Carl Nielsen afsked med sin barndom, med skolen, musikanterne, dyrene og legekammeraterne, og kom i lære hos en købmand i Ellinge. |
|