Carl Nielsen skildrer denne hændelse med denne passus, der var karakteristisk for ham som både broder, prosaist og musiker: "Min søster rettede blikket mod Stenten ved Nørre Søby kirke. Pludselig hørte vi en hel munter klang af slag på ambolten henne i smedien i Søby -  tre og tre raske slag efter hinanden i nogen tid. Min søster rettede heftigt på sit blå skærf, idet hun rejste sig, og jeg lagde mærke til, at hendes mund stod åben og hun drejede hovedet efter lyden".