På midtfyn skulle Carl Nielsen spille med faderen ved en byfest i udkanten af Sønderskoven ved  Havndrup. Han tog toget til "Pederstrup station", hvor han mødte de andre musikere, og gik til Sølling, hvor skoven og markerne stod i deres fulde sommerpragt.
På festpladsen fortalte han faderen i en pause, at han ville forlade fødeøen for at forsøge den musikalske lykke i hovedstaden. 
Han var spændt på samtalens udfald, for han vidste, det stred mod faderens livsopfattelse at forlade en beskeden, men tryg levevej og springe ud på dybt vand uden at ane, om evnerne var tilstrækkeliget bæredygtige. Men da faderen forstod, at sønnen var fast besluttet på at drage til København, opgav han yderligere modstand.