"Brønden", Nymarksgyden. En af de første ting, Carl Nielsen selv huskede, var en lille hændelse fra han tredje leveår, og som var karakteristisk for ham.
Han husker nemlig to ting, det tøj han havde på, og den fare, han svævede i. Hvad tøjet angår, bestod det i dette tilfælde af en ternet hvergarns kjole, som gik i arv til de mindste, når de var nået op i en bestemt størrelse, og kun blev benyttet til omkring to års alderen. Han var faldet i det store vandhul "Brønden", og holdt sig fast i en tot græs med begge sine små hænder og klarede sig op - takket være kjolen, for " luften må være kommet ind undert tøjet, og det stive stof havde på den måde holdt mig oppe som en ballon".