|
Sortelung, Nymarksgyden. Den verdenskendte danske komponist og sangskriver Carl Nielsen fødtes i et lille tarveligt, lerklinet hus i Sortelung * den 9. juni 1865 klokken 13.30 - og blev nr. syv ud af en børneflok på tolv.
Fødestedet ligger ved gården "Frydenlund " nord for byen, og Carl Nielsen beklagede sig ofte over, at huset ikke mere eksisterede, idet han hyppigt vendte tilbage til fødeegnen og måtte nøjes med at drømme om, hvordan her engang så ud, for det var her, han i en alder af seks år fik mæslinger, og kedede sig så meget i sengen, at moderen lånte ham faderens violin, som han lærte at spille på.
Nu er her sat en mindesten til markering af stedet. Billeder og kort fortæller lidt om tiden fra dengang.
Selv om huset er borte, har de nærmeste omgivelser ikke forandret karakter i nævneværdig grad. Den dybe vandrende " Dømmesrenden " ligger der endnu med sine tætbevoksede bredder, hvor årets skiftende vilde flora hersker som på Carl Nielsens tid.
" Den sorte højmose". |
|